Kompetencer

Certificeret svejsning
og stålleverancer
til komplekse projekter.

Sejerslev er specialister i svejsning, stålfremstilling og montage til komplekse infrastruktur-, funderings-, forsynings- og industriprojekter - på eget værksted og on-site.

Vi forbinder svejseteknisk ekspertise med praktisk erfaring og en organisation, der kan reagere og tilpasse udførelsen, når forholdene ændrer sig.

01 // Samlet leverance

Vi arbejder med hele sammenhængen.

En stålkonstruktion skal fungere både på tegningen, i produktionen og under den endelige montage.

Derfor arbejder vi på tværs af de discipliner, der forbinder projektmaterialet med den færdige konstruktion.

Det kan omfatte teknisk bearbejdning og detailprojektering, certificeret svejsning, egen produktion, kvalitetssikring, logistik og montage - afhængigt af projektets omfang.

/01

On-site svejsning & smedearbejde

On-site svejsning og specialarbejder indgår i mange af vores leverancer på broer, jernbaner, havne, funderingsprojekter og tekniske forsyningsanlæg.

Arbejdet udføres efter projektets krav med kvalificerede svejsere, relevante WPS, svejsekoordination og dokumenteret kontrol og sporbarhed.

Vores erfaring omfatter blandt andet spuns, pæle, ankerkonsoller, afstivninger, strækrammer, stålsamlinger og rørsvejsning. Krav til udførelsesklasse og procedurer fastlægges for den konkrete opgave.

SVEJSNING - TEKNISK DETALJE
/02

Svejseprocedurer & specialsvejsning

Vi råder over et omfattende udvalg af WPS, understøttet af WPQR, til forskellige processer, materialer og svejsemetoder. Erfaringen spænder fra manuel og automatiseret svejsning og studsvejsning til svejsning af armeringsstål, rustfrit og duplex rustfrit stål samt rørsvejsning i blandt andet fjernvarmesystemer. Procedurernes gyldighed og svejsernes kvalifikationer vurderes altid i forhold til den konkrete opgave.

Svejst stålrør - specialsvejsning
/03

Teknisk afklaring & detailprojektering

Når en projekteret løsning skal omsættes til produktion og montage, arbejder vi med de tekniske forhold, der har betydning for en sikker og gennemførlig udførelse.

Det omfatter blandt andet produktionsgrundlag, samlingsdetaljer, tolerancer, konstruktionsgrænseflader og tæt koordinering med rådgivere og øvrige projektparter.

På E45-projekt 6070.204 bidrog Sejerslev gennem ingeniørberegninger og dialog med rådgiveren til omprojektering af ca. 140 tons stålkonstruktion, så løsningen tog højde for de faktiske tolerancer ved spunsarbejdet.

Se E45-casen
Brokonstruktion set fra luften
/04

Egen produktion

Vi producerer stålkonstruktioner på eget værksted og kan føre et teknisk produktionsgrundlag direkte videre til bearbejdning, opsvejsning, kvalitetskontrol og klargøring til montage.

Vores produktionssetup omfatter blandt andet:

  • CNC-plasmaskæring
  • Automatisk savning
  • Opbygning af bærende stålkonstruktioner og specialfremstillede komponenter
  • Robotiseret svejsning med CLOOS-svejserobot
  • Manuel specialsvejsning og produktion

På både E45 og Skive Fjordbad indgår egen produktion som en integreret del af den samlede stålleverance.

Galvaniserede stålelementer klar til montage
/05

Kvalitet & dokumentation

På dokumentationskrævende stålleverancer følger kvalitetssikringen hele forløbet - fra materialer og svejsekoordination til produktion, inspektion og aflevering.

Afhængigt af projektets krav kan dokumentationen blandt andet omfatte:

  • Materialecertifikater og materialesporbarhed
  • Sporbarhed mellem emner, samlinger og dokumentation
  • WPS, tilhørende WPQR og svejsekoordination
  • Dokumenterede svejserkvalifikationer, herunder ISO 9606
  • Visuel kontrol og relevant NDT, eksempelvis MT, UT og RT
  • Dimensions- og geometrikontrol
  • Dokumentation af overfladebehandling og korrosionsbeskyttelse
Kvalitet & dokumentation
Svejsesøm - kvalitetsdetalje
/06

Montage & udførelse

Vores arbejde fortsætter ud på byggepladsen.

Vi udfører montage og specialiseret svejsning, hvor adgang, tolerancer, sikkerhed, logistik og koordinering er en del af den tekniske opgave. Korte beslutningsveje gør det muligt at håndtere ændringer tæt på den praktiske udførelse.

Vores cases omfatter blandt andet arbejde inden for:

  • Infrastruktur og specialfundering
  • Aktiv jernbane
  • Maritime anlæg
  • Bro- og promenadeprojekter
  • Større bygge- og anlægsprojekter
MONTAGE PÅ PLADSEN
07 // Dokumenteret i praksis

Kompetencerne mødes i projekterne.

Se alle cases

De enkelte discipliner står sjældent alene.

På komplekse stålleverancer er det samspillet mellem teknisk afklaring, svejsekompetencer, egen produktion, dokumentation og montage, der skaber en sammenhængende leverance.

08 // Nyt projekt?

Har I en stålleverance, vi skal se på?

Tag fat i os tidligt i processen, hvis opgaven kræver teknisk afklaring, egen produktion, specialsvejsning eller montage. Vi vurderer gerne en teknisk udfordring, inden løsningen er låst.